Sporbyggere eller Trail Builders er hverdagens superhelte! De er en nødvendighed, for at vi som mountainbikere har gode og bæredygtige MTB spor at køre på. Det er også dem, der oftest står for at skabe kontakt og vedligeholde kontakt til områdets interessenter og dem, der ejer jorden vi kører på. De skaber altså rammerne, for at vi kan hygge os på sporet en søndag formiddag, om det er sommer eller vinter. 

MTB sporbygning er et tidskrævende arbejde og de faste sporbyggere bruger mange timer i skoven, men der er altid brug for en hjælpende hånd. Der er brug for alle os ”brugere” af MTB-sporene til at vedligeholde, og give lidt tilbage til sporet vi benytter. Vi fra Singletracker, har lavet en løsning, der gør det nemmere at mødes om MTB sporbygning. Løsningen hedder Trail Tool, der har en række fordele, hvis den bruges før, under og efter sporbygning.

Før:

Først og fremmest samler Trail Tool alt information ét sted. Det betyder, at du kan se hvilket spor der skal bygges på, hvornår det foregår, og så vil der være et mødested for begivenheden. Der er også en tekstboks, hvor information kan føjes til. 

Dernæst vil der være en deltagerliste. Det fremgår hvem, der har lavet begivenheden og hvem der deltager. Derudover vil alle, der har trykket ”deltager” blive en del af chat-funktionen på begivenheden. 

Når Trail Tool benyttes, vil der også være mulighed for at få kørselsvejledning til mødestedet. Der vil desuden være mulighed, for at dele begivenheden på alle tænkelige måder via Singletracker Appen.

Under:

Benyttes Trail Tool i samarbejde med vores administrator modul*, er der mulighed for at gøre andre Singletracker brugere opmærksom på sporbygning eller lukke sporet i Singletracker. 

Dertil er det muligt at kommunikere med alle deltagere i begivenheden. Dermed kan der koordineres om, der er ting deltagerne skal være opmærksomme på, eller dele hvornår der er fyraftens øl/sodavand og grill 😉 

*kræver tildeling fra Team Singletracker 

Efter:

Når sporbygningen er ovre og fyraftens øllen er drukket, har det at bruge Trail Tool også nogle fordele. Først og fremmest fungerer begivenheden som en dokumentation for, at spordagen har fundet sted samt en deltagerliste.

Dertil er alle, der har deltaget til spordagen og har registreret dette  i Trail Tool begivenheden være dækket af idrættens forsikring. Dette er kun gældende, hvis sporet er en del af On-Trail projektet, eller sporlauget er en forening under DGI.

Kom i gang med at bruge Trail Tool

Du finder Trail Tool i Singletracker Appen under MeetUp funktionen*. Under MeetUp fanen kan du oprettet en begivenhed for MTB sporbygning.

*Du kan kun finde denne funktion, hvis du er tildelt Administrationsrettigheder fra Team Singletracker. Skriv til os på info@singletracker.dk, hvis du er med i en sporbygger-gruppe eller administrere et spor.  

Download Singletracker til iOS og til Android.