Alpen Tour er et bjergrigt etapeløb, centeret omkring skisportsbyen, Schladming i Østrig. Dette område ligger rammen til et hårdt firedags cykelløb for både motionister og eliten inden for Cross Country MTB. Aarhusianeren Lars Henrik Larsen fra Team Singletracker, var en af rytterne i startfeltet. Lars skulle over de fire dage køre omkring 200 kilometer og tæt på 10.000 højdemeter, i det smukke landskab oppe i bjergene.

Lars´ reaktion på det første møde med de vilde bjerge sydpå: “Supervildt og flot terræn med spektakulære ruter, vilde nedkørsler hvor 3/4 trækker nedover, heftige opkørsler op mod 30% og selv piberenser-tynde østrigere ses ofte trække cyklerne op”

På dag 1 og 2 lå over halvdelen af løbets kilometer og højdemeter. Nedenfor kan profilerne for dagene ses.

2. Etape. 2 bjerge, først et megahårdt, derefter et uden for alle kategorier, inklusive 4-5 km +25% hvor jeg som en af de meget få kørte hele vejen til tops. Skruede op for tempoet og kom ind som nr. 15 i 4:20 timer. Vi krydsede floder, kørte vildeste klipper, nedkørsler hvor pulsen røg op alene ved tanken om hvor vildt det var, kørte langs superflotte søer og gletschere – og så er det sgu første gang jeg har kørt 87.3 km/t på grusveje.

Tredje etape og moralen er….. æd dig selv, ikke sæbe!
Dagens etape var lidt kortere, den lå godt til mig med 2 hårde bjerge og jeg plejer at køre mig i form sammenlignet med de fleste andre, som bliver trætte på 3. dagen. Vi startede dagens 53 km i blandede “småbakker” der testede de trætte ben og mindede om den største udfordring i etapeløb: spis, drik, spis, spis, spis…. Jeg havde gode ben og ved at jeg som regel kan køre op med de bedste på en god dag, så jeg kørte første bjerg med puls under 150, men holdt alligevel min placering allerforrest i feltet. Masser af overskud og strategien var at de sidste 8 km op mod toppen på bjerg 2, hvor opkørslen blev meget stejlt, skulle der rykkes hurtigere end de andre og jeg ville gemme power til de sidste 10 km hvor de fleste falder lidt i tempo. Da jeg greb i baglommen efter dagens tredje gel fik jeg fat i en lille sølv-pakke som jeg vist fik efter et Xterra-løb og lige inden den allerstejleste stigning sugede jeg den som altid i ét hug, så jeg hurtigt kunne skylle efter….. HVORDAN FANDEN KUNNE DET SKE!!!  Jeg mærkede hurtigt at jeg lige havde slugt 50 ml sæbe!!!

Prøvede den næste km at kaste op mens jeg kørte på en 25% stigning, men trods halsbrand og GIGA-klam smag i munden lykkes det ikke. 22 km hjem på sure opstød, forsøg på at få lidt vand ned, skylle efter med bananer og marmorkage i depoterne og så ellers knokle det maskinen kunne uden mere energi – gik egentligt forbavsende godt, men langsommere end planlagt og jeg endte som nummer 17. Efter trusler om indlæggelse i skadestuen fik jeg endelig fat i en læge, der kunne bekræfte at det ikke er farligt – så hjem og stikke hele armen i halsen til sort galde og skumbad var overstået, masser af mælk ned i skrutten og så forsøge at at rekreere til enkeltstart på fjerdedagen. FØJ. En hård aften hvor jeg fik spist, drukket, gylpet og efterfølgende en svedig nat på tønden, men så havde jeg også feltets reneste og mest velduftende siddepude
Moralen…. READ before EAT!

Fjerdedagen stod på enkeltstart. Professionelt setup med 20 sek forskudt start i omvendt rækkefølge – jeg startede relativt tidligt da vi kørte første etape i turist-mode og lavede fotoalbum.
Ud af startkassen ved gondolliften og kurs direkte mod toppen af liften – kun 14 km, men lige op i den blå.. først 3,5 km var opad, der kører ned over den sorte piste med +30% stigning. De første 5 blev overhalet allerede der, da jeg som en af de få kørte hele vejen op. Så lige en gang sæbebobler og kastet op ved 3.53 km og herefter finde rytme på de næste km der var lidt mindre heftige. Gik godt, kunne yde igen og køre nogenlunde med puls 160 men hver gang jeg nåede +25% stigninger og bankede pulsen op måtte jeg knække mig igen. Gik ret OK ind til 9km hvor sukker og væske var opbrugt. Forsøgte at sluge bidder af gel og skylle lidt vand ned og fik gang i systemet igen. Jeg havde 3 mål: gennemføre, ikke blive overhalet bag fra og ikke gå overhovedet. Jeg gennemførte, blev kun overhalet 2 gange og gik kun kortvarigt på passage hvor alle andre gik lange passager.
Nåede målet på toppen efter ca 1 time og 25. 10 minutter senere end planlagt – tror jeg blev nr. 15-17 stykker og havde egentligt en forbavsende OK oplevelse trods dårlig mave.

Det var fire hårde dage på MTBen men det var en..

KÆMPE oplevelse, superfed stemning, natur og tracks så vilde at drømmen om næste år svirrede allerede på vej ned gennem sidste tur i tracket – den skal sgu prøves igen. ALLE kan være med, men der skal knokles mange KM i benene og mange flere højdemeter end min forberedelse – desuden skal grejet været i orden, sørg for ny kæde, kassette og lav gearing. Og pak minimum 25 gel i tasken og sæt 2 dunke på stellet.

Alpen Tour Trophy er blot en af rigtig mange fede MTB oplevelser, der ligger derude og venter. Nogle med nummer på cyklen og andre i godt selskab med Singletracker på styret. Lad os endelig høre om dit største MTB eventyr, så deler vi det gerne på bloggen.